Den rigtige akustiske guitar er ikke nødvendigvis den med flest detaljer eller den højeste pris. Den skal passe til dine hænder, din spillemåde og den lyd, du gerne vil have. Begynd med at sammenligne nylonstrenge og stålstrenge. Prøv derefter forskellige kropsstørrelser, og undersøg spillekomfort og konstruktion inden for dit budget.
Skal din akustiske guitar have nylon eller stål?
Nylonstrenge og stålstrenge giver to forskellige udgangspunkter. En klassisk guitar med nylonstrenge har ofte en rund og blød klang, mens en westernguitar med stålstrenge typisk lyder lysere og mere markant i anslaget. Begge typer kan bruges til akkorder og melodier, men de reagerer forskelligt på fingre og plekter. Vælg derfor efter den musik, du har lyst til at spille, frem for forestillingen om, at alle begyndere skal starte med samme guitartype.
Til klassiske stykker og fingerspil med en blød klang er nylonstrenge et oplagt udgangspunkt. Den klassiske guitars brede hals giver god plads mellem strengene. Det kan være rart, når hver finger skal ramme sin egen streng, men kræver også større rækkevidde ved nogle akkorder. Nylonstrenge føles ofte blødere under fingerspidserne. Det afgør dog ikke alene, hvor let instrumentet er at spille på. Nylon og stål reagerer forskelligt på anslaget, og den forskel er værd at have i baghovedet, når du undersøger akustiske guitarer hos nordicguitarclub.se
.
Stålstrenge passer ofte godt til rytmisk akkordspil, sangledsagelse og en lys, klar klang. Halsen er typisk smallere end på en klassisk guitar, hvilket nogle finder mere behageligt. Til gengæld kan den mindre afstand mellem strengene kræve større præcision, så fingrene ikke dæmper nabostrengene. Et plekter giver et tydeligt anslag, mens fingerspil kan fremhæve mere afdæmpede nuancer.
Prøv begge typer på samme måde. Spil et par enkle akkorder og derefter enkelte toner. Lyt til klangen, og mærk efter, hvor naturligt hånden placerer sig. Sæt ikke stålstrenge på en guitar bygget til nylon. Konstruktionen er normalt ikke beregnet til det højere strengtræk, og instrumentet kan tage skade.
Størrelsen på en akustisk guitar ændrer både lyd og komfort
En stor guitarkrop giver ofte en fyldig bas og kraftig lyd, men den fylder også under armen. En mindre krop kan være nemmere at sidde med og have en mere koncentreret klang. Betegnelser som dreadnought, concert og parlor bruges om forskellige kropsformer, men målene varierer mellem producenterne. Brug derfor navnene som pejlemærker, ikke som garanti for en bestemt pasform.
En dreadnought forbindes ofte med kraftigt akkordspil og en fyldig bund. Den kan fungere godt til sangledsagelse, hvor guitaren gerne må fylde i lydbilledet. For en mindre spiller kan den store krop dog få skulderen til at løfte sig og skubbe armen ud i en ubekvem stilling. Sidder du sådan efter få minutter, bør du prøve en mindre model, selv om den store guitar umiddelbart lyder mere imponerende i lokalet.
En concertmodel eller en anden mellemstor guitar kan give en mere jævn balance mellem bas og diskant. Det kan passe til fingerspil, hvor de lyse toner skal kunne høres tydeligt sammen med de dybe. En lille parlor kan være praktisk i sofaen og nem at holde tæt ind til kroppen. Den vil ofte have mindre dyb bas end en stor model, men det behøver ikke at være en ulempe til den musik, du spiller.
Sammenlign guitarerne siddende på en almindelig stol uden armlæn. Hold fødderne i gulvet, og lad skuldrene falde ned. Du skal kunne nå strengene uden at vride overkroppen. Skal guitaren også bruges stående, så prøv den med rem. En model, der føles velafbalanceret på låret, kan hænge anderledes, når du rejser dig.
Hals og strenghøjde afgør meget af spillefølelsen
To guitarer med næsten samme størrelse kan føles vidt forskellige i den hånd, der griber akkorderne. Halsens bredde, tykkelse og profil påvirker grebet. Mensuren, altså længden af den svingende del af strengen, har betydning for både afstanden mellem båndene og strengenes spænding. En kortere mensur giver typisk lidt lavere spænding med samme stemning og strengtykkelse. Forskellen kan mærkes, men skal vurderes sammen med guitarens øvrige indstilling.
En smal hals er ikke automatisk nemmere at spille på. Har du brede fingerspidser, kan lidt mere plads mellem strengene hjælpe dig med at få akkorderne til at klinge rent. Har du små hænder, kan en slank halsprofil være mere behagelig end en kraftig, selv hvis bredden er den samme. Prøv en åben C-akkord og en G-akkord. Mærk efter, om du klemmer unødigt hårdt med tommelfingeren for at holde grebet.
Strenghøjden er afstanden mellem strengene og båndene. Er den for høj, kræver det ekstra kraft at trykke strengene ned. Er den for lav i forhold til dit anslag, kan strengene rasle mod båndene. En guitar, der føles besværlig i butikken, behøver derfor ikke at have en forkert hals til dig. Måske er den blot dårligt justeret. Bed om en vurdering af indstillingen, og spørg, om en justering er med i prisen.
Spil også toner længere oppe på halsen i stedet for kun at prøve de første tre akkorder. Lyt efter raslen og toner, der dør hurtigt ud. Kan du endnu ikke spille, kan en medarbejder demonstrere instrumentet, mens du selv prøver at trykke enkelte strenge ned. Sammenlign helst guitarer, der er stemt korrekt og nogenlunde ens indstillet. Ellers risikerer du at vælge ud fra forskelle, som en justering kunne have udlignet.
Budgettet skal række til konstruktion og det udstyr, du bruger
Når pasformen er på plads, giver det mening at se nærmere på materialer og pris. Et massivt dæk er lavet af massivt træ, mens et lamineret dæk er opbygget af flere lag. Et massivt dæk kan have en mere nuanceret respons, men betegnelsen alene fortæller ikke, hvordan guitaren lyder. Afstivning, dimensioner og den samlede konstruktion spiller også ind. En velbygget guitar med lamineret dæk kan være et bedre valg for dig end en dyrere model, du ikke bryder dig om at spille på.
Som budgeteksempel kan du sætte omkring 2.000 til 4.000 kr. af til selve guitaren og derefter undersøge, hvad der følger med. Beløbet er en ramme for sammenligningen, ikke et krav til et brugbart instrument. En taske, en stemmer, ekstra strenge og eventuel justering kan komme oveni. Sammenlign derfor den samlede udgift frem for kun tallet på guitarens prismærke.
En model med indbygget pickup er relevant, hvis du skal spille gennem et anlæg. Til øvning hjemme behøver du den ikke. Elektronikken forbedrer ikke i sig selv den uforstærkede lyd, så vurder den som en særskilt funktion. Det samme gælder en udskæring ved halsen, ofte kaldet cutaway. Den giver bedre adgang til de høje bånd, men er sjældent nødvendig, hvis du hovedsageligt spiller åbne akkorder.
Overvejer du en brugt guitar, så undersøg samlingen mellem hals og krop, området omkring stolen og træet for revner. Spørg til tidligere reparationer, og få tvivlsomme forhold vurderet af en fagperson. Aftal også klare vilkår for købet. Ved køb i en fysisk butik er der normalt ikke lovbestemt fortrydelsesret, så spørg konkret om mulighederne for at bytte eller returnere guitaren, før du betaler.